Generelle Bestemmelser
For vejtransport af gods, kranarbejde, baksning, lager Mv.AFSNIT 1 – Generelle Bestemmelser
1. Anvendelse
1.1 Disse Almindelige Betingelser (Betingelserne) gælder for alle tilbud og aftaler om transport, kranarbejde, løft, baksning, oplagring, udlejning af materiel og øvrige ydelser fra Johannesen Kran & Maskin-transport ApS, CVR-nr. 35393927 (JKM) til erhvervsdrivende kunder (Ordregiver).
1.2 Betingelserne er inddelt i følgende afsnit:
Afsnit 1 – Generelle bestemmelser;
Afsnit 2 – Tillægsvilkår for vejtransport af gods;
Afsnit 3 – Tillægsvilkår for kranarbejde, løft og baksning;
Afsnit 4 – Tillægsvilkår for oplagring;
Afsnit 5 – Tillægsvilkår for udlejning af materiel og/eller arbejdskraft.
1.3 Betingelserne har forrang frem for samtlige modstridende bestemmelser i Ordregivers ordre, accept og/eller i Ordregivers generelle indkøbsbetingelser, også i tilfælde, hvor JKM undlader at gøre indsigelse mod sådanne modstridendende bestemmelser.
1.4 Afvigelser fra Betingelserne er kun gældende, hvis de er skriftligt aftalt mellem parterne i forhold til den enkelte opgave eller afvigelserne følger af ufravigelig lovgivning.
2. Tilbud, aftale og annullation
2.1 Hvis ikke andet skriftligt er anført i tilbud fra JKM, er tilbud gældende i 14 dage regnet fra datoen på tilbuddet.
2.2 Der tages forbehold for mellemsalg (JKMs disponering af sit materiel til anden side forud for Ordregivers accept).
2.3 Ordregivers annullation kræver JKMs skriftlige accept. Sker annullation senere end kl. 08.00 hverdagen inden levering, er JKM berettiget til at fakturere Ordregiver JKMs forgæves afholdte omkostninger og udgifter, dog maksimalt kr. 20.000 ekskl. moms.
3. Ventetid
3.1 JKM kan kræve betaling for ventetid, når ventetiden overskrider den tid, der må anses for normal og rimelig for den pågældende destination, godstype, tidsforbruget for på- og aflæsning og andre forhold i øvrigt.
3.2 Ved hindringer for opgavens udførelse og/eller for aflevering, som ikke skyldes fejl eller forsømmelse fra JKM side, er JKM berettiget til at kræve omkostningerne ved at indhente og udføre anvisninger fra Ordregiver, herunder ventetid opstået i den forbindelse, erstattet af Ordregiver.
4. Priser og prisændringer
4.1 Medmindre andet skriftligt fremgår af JKMs tilbud, er oplyste priser dagspriser eksklusive moms, skatter og afgifter.
4.2 Da prisberegningen sker på baggrund af de på tilbudsdagen gældende lønninger, fragter, takster m.m., forbeholder JKM sig ret til efterfølgende at ændre priserne i tilfælde af udefra kommende omkostningsstigninger, såsom ændringer i offentlige skatter og afgifter, ændringer i priser fra underleverandører, overenskomstmæssige lønændringer m.v.
5. Betaling
5.1 Medmindre andet skriftligt aftales, skal betaling ske 14 dage fra fakturadato.
5.2 Hvis betaling sker efter forfaldstid, er JKM berettiget til at opkræve renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldstidspunktet med 3 % pr. påbegyndt måned.
5.3 Ordregiver må ikke tilbageholde betalinger eller foretage modregning i JKMs krav på betaling, med mindre Ordregivers krav er skriftligt anerkendt af JKM eller fastslået ved endelig dom eller forlig.
5.4 I tilfælde af Ordregivers betalingsmisligholdelse har JKM ret til at ophæve den misligholdte aftale uden varsel, at standse levering af yderligere ydelser, at kræve erstatning, og at kræve ethvert tilgodehavende, forfaldent som ikke forfaldent, betalt straks. Derudover er JKM berettiget til at afhente JKMs materiel for Ordregivers regning.
6. Tilbageholdsret og panteret
6.1 JKM har tilbageholdsret og panteret i gods, som er under JKMs kontrol, dels for alle på godset hvilende omkostninger – vederlag og lagerleje iberegnet – dels for samtlige JKMs øvrige fordringer på Ordregiver hidrørende fra opgaver udført af JKM for Ordregiver.
6.2 Bortkommer eller ødelægges godset, har JKM tilsvarende ret over erstatningsbeløb fra forsikringsselskabet, fragtførere eller andre.
6.3 Betales JKMs forfaldne fordringer ikke, er JKM berettiget til, på betryggende måde, at lade sælge så meget af godset, at JKMs samlede fordringer inklusive omkostninger dækkes. JKM giver så vidt muligt i god tid Ordregiver information om de skridt, JKM agter at foretage med henblik på salg af godset.
7. Force Majeure
7.1 JKM er fritaget for sin pligt til at opfylde aftalen, ligesom JKM er fritaget for erstatningsansvar i tilfælde, hvor JKM er blevet forhindret i at opfylde sine forpligtelser, som følge af forhold, som JKM ikke er herre over, og som JKM ikke kunne forudse på tidspunktet for aftalens indgåelse (Force Majeure).
7.2 Force Majeure omfatter, men er ikke begrænset til; krig, terror, pandemier, epidemier, hærværk, naturkatastrofer, vejrforhold, herunder vind, regn, is, sne osv., lukning af veje, lukning af broer, blokader, myndighedsindgreb, offentlige pålæg, brand, strejker eller lockouts samt manglende eller forsinkede leverancer fra JKMs underleverandører, som skyldes Force Majeure, som begrebet er defineret i dette punkt 7.
7.3 Såfremt en Force Majeure begivenhed uden afbrydelse vedvarer i 60 dage eller mere, eller det er tydeligt, at den vil gøre det, er JKM berettiget til at opsige berørte aftaler med øjeblikkelig virkning ved skriftlig meddelelse til Ordregiver, uden at det medfører ansvar for JKM.
8. Reklamation og forældelse
8.1 Reklamationer til JKM skal afgives uden unødigt ophold.
8.2 Ved synbar bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods, skal der reklamere straks ved modtagelse af godset, og ved ikke-synbar bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods ikke senere end syv kalenderdage fra datoen for godsets aflevering.
8.3 Såfremt reklamation ikke afgives som anført ovenfor, påhviler det Ordregiveren at bevise, at bortkomsten, forringelsen eller beskadigelsen opstod, mens godset var i JKMs varetægt.
8.4 Reklamation, der vedrører andet end beskadigelse, forringelse eller tab af godset, skal afgives inden 14 dage fra den dag, da Ordregiveren fik eller burde have fået kendskab til de omstændigheder, som begrunder et ansvar for JKM. Såfremt en sådan reklamation ikke er afgivet, har Ordregiveren fortabt sine rettigheder.
8.5 Sag mod JKM skal – idet krav ellers er fortabt – anlægges inden et år. Fristen løber:
a) ved forringelse eller beskadigelse af gods fra den dag, da godset blev afleveret,
b) ved forsinkelse, bortkomst af en hel sending eller anden skade fra det tidspunkt, hvor forsinkelse, bortkomst eller anden skade tidligst kunne konstateres,
c) i alle andre tilfælde fra det tidspunkt, hvor årsagen til kravet tidligst kunne have været observeret.
9. Generelle ansvarsbegrænsninger
9.1 JKM er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste, mistet markedsandel eller øvrige indirekte tab eller følgeskader.
9.2 Erstatning for bortkomst eller forringelse af gods beregnes efter godsets fakturaværdi, hvis det ikke bevises, at markedsprisen for eller den gængse værdi af gods af samme art og beskaffenhed har været en anden på tidspunktet og stedet for JKMs overtagelse af godset, under hensyntagen til, at det påhviler Ordregiveren at bevise, at godset ikke har nogen restværdi. Erstatning gives ikke for affektionsværdi eller anden særlig værdi af godset. Endvidere erstattes fragtomkostninger, toldbeløb og andre udlæg i forbindelse med transporten af det, der er gået tabt. Derudover er JKM ikke pligtig at yde nogen skadeserstatning, hverken for tabt avance, mistet markedsandel eller andet tab af hvilken som helst art.
9.3 Med forbehold for punkt 9.4 og 9.5, er JKMs ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods begrænset til SDR (Special Drawing Rights) 8,33 pr. kg bruttovægt af den del af godset, som er bortkommet, forringet eller beskadiget.
9.4 Med forbehold for det i punkt 9.5 anførte, er JKM’s ansvar ved løfte-/bakseopgaver begrænset til kr. 1 mio. pr. skadesbegivenhed. Det foranstående ansvarsbegrænsningsbeløb på kr. 1 mio. pr. skadesbegivenhed gælder også under national vejtransport af godset, der er genstand for en løfte-/bakseopgave, og som udføres i tilknytning til løfte-/bakseopgaven. I sådanne tilfælde træder ansvarsbegrænsningsbeløbet på kr. 1 mio. pr. skadesbegivenhed i stedet for den i CMR-lovens § 29, stk. 2 anførte begrænsning, uanset det i punkt 13.1 nedenfor anførte.
9.5 Ved national vejtransport og løfte-/bakseopgaver af malerier, kunstgenstande og antikviteter er den angivne værdi af godset kr. 200.000 pr. genstand, hvilket beløb træder i stedet for den i CMR-lovens § 29, stk. 2 fastsatte begrænsning, uanset det i punkt 13.1 nedenfor anførte. JKM opkræver ikke særlig tillægsgodtgørelse herfor.
9.6 For forsinkelse med afhentning, transport eller levering af gods er JKMs ansvar begrænset til den aftalte fragt.
9.7 For alle andre tab er JKMs ansvar begrænset til SDR 100.000 for hver opgave.
9.8 JKMs ansvar i forhold til samtlige ordregivere for skader, der indtræffer ved en og samme hændelse er begrænset til SDR 500.000 (globalbegrænsning).
9.9 I det omfang Ordregiver selv eller dennes ansatte/underleverandører bistår ved opgavens udførelse, sker dette for Ordregivers regning og risiko. Arbejdsgiveransvaret og instruktionsbeføjelsen i forhold til de af Ordregivers ansatte/underleverandører, der bistår ved opgavens udførelse, ligger stedse hos Ordregiver, og JKM påtager sig ikke noget ansvar for fejl eller forsømmelser udvist af sådanne medhjælpere.
9.10 I den udstrækning JKM måtte blive pålagt ansvar over for tred-jemand, er Ordregiver forpligtet til at holde JKM skadesløs for ethvert ansvar, som går ud over det ansvar, som Ordregiver i henhold til disse Betingelser kunne gøre gældende mod JKM.
10. JKMs produktansvar
10.1 Med de begrænsninger, der følger af dette afsnit, er JKM ansvarlig for produktansvarsskader i henhold til dansk ret.
10.2 JKM er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tidstab, tabt fortjeneste eller indirekte tab i anledning af produktansvarsskader.
10.3 JKMs produktansvar i relation til erhvervstingsskader er per kalenderår begrænset til kr. 5.000.000 ekskl. moms.
10.4 I den udstrækning JKM måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er Ordregiver forpligtet til at holde JKM skadesløs for ethvert ansvar, som går ud over det ansvar, som Ordregiver i henhold til dette punkt 10 kunne gøre gældende mod JKM.
11. Forsikring
11.1 JKM oppebærer erhvervs- og produktansvarsforsikring, samt speditør- og fragtføreransvarsforsikring.
11.2 Henset til ansvarsbegrænsningerne, der gælder i medfør af disse Betingelser og henset til, at JKM kan være ansvarsfri, anbefales Ordregiver at tegne forsikring til dækning af godsets værdi under transport og oplagring.
11.3 Ordregiver erklærer herved, at Ordregiver i eget navn og for egen regning tegner forsikring for oplagret gods for brand, vand og indbrudstyveri.
11.4 Ordregiver forpligter sig til at sikre, at JKM er medforsikret på entrepriseforsikring dækkende entrepriser, hvortil JKM leverer sine ydelser. Ordregiver har pligt til at skadesløsholde JKM for alle tab, skader og omkostninger, inklusive rimelige advokatomkostninger, i anledning af Ordregivers misligholdelse af sine forpligtelser i medfør af denne bestemmelse.
12. Lovvalg og tvistløsning
12.1 Betingelserne og parternes aftale er underlagt dansk ret bortset fra reglerne om lovvalg i dansk ret.
12.2 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med en aftale underlagt disse Betingelser, herunder tvister vedrørende aftalens eksistens eller aftalens/Betingelsernes gyldighed, skal, hvis Ordregiver er hjemmehørende i EU, Norge, Schweiz eller Island, afgøres ved Sø- og Handelsretten i København, Danmark, der fungerer som supplerende værneting i sager underlagt CMR-loven, jf. CMR-lovens § 39, mens det i alle andre tilfælde fungerer som eksklusivt værneting.
12.3 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med en aftale underlagt disse Betingelser, herunder tvister vedrørende aftalens eksistens eller aftalens/Betingelsernes gyldighed, skal, hvis Ordregiver er hjemmehørende udenfor EU, Norge, Schweiz og Island, afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom. Voldgiftsretten skal have sæde i København, Danmark. I sager underlagt CMR-loven, jf. Afsnit 2 nedenfor, skal voldgiftsretten anvende CMR-loven.
AFSNIT 2 – Tillægsvilkår for vejtransport af gods
13. Vejtransport af gods
13.1 I tillæg til de ovenstående Generelle bestemmelser i Afsnit 1 gælder for aftaler om vejtransport af gods, at disse aftaler er underlagt dette afsnit 2 i Betingelserne samt Lov om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR-loven), uanset om aftalen vedrører international eller national vejtransport af gods.
14. Læsning, losning, stuvning og sikring
14.1 Medmindre andet er aftalt, påhviler det Ordregiveren at sørge for læsning og losning af godset, mens det påhviler JKM at sørge for stuvning og sikring af godset.
15. Aflevering af gods uden modtagers kvittering
15.1 Ordregiver accepterer, at godset betragtes som afleveret til modtager, og at JKMs transportansvar ophører, ved JKMs henstilling af godset på det aftalte bestemmelsessted uden modtagelse af kvittering fra modtager.
16. JKMs forpligtelser
16.1 JKM er ansvarlig for, at de fornødne tilladelser til transport ad vej indhentes hos de relevante offentlige myndigheder før transportens udførelse.
16.2 Kan tilladelse ikke opnås, eller tilbagekaldes en tilladelse af myndigheden, uden at dette skyldes fejl eller forsømmelser fra JKMs side, bortfalder aftalen i sin helhed og uden ansvar for JKM. JKM skal uden ugrundet ophold give Ordregiver skriftlig meddelelse herom.
16.3 JKM er berettiget til at transportere gods på åbent lad, med mindre andet skriftligt er aftalt.
16.4 Der er alene aftalt en fast leveringsfrist, hvis
• leveringsfristen skriftligt aftales som særligt tidsgaranteret transport eller tidsløfte, eller
• leveringsfristen skriftligt oplyses som en forudsætning for Ordregiverens tilbud om køb af ydelsen, og som udtrykkeligt accepteres af JKM, eller
• leveringsfristen præsenteres af JKM i et skriftligt tilbud, som er accepteret af Ordregiveren.
17. Ordregivers forpligtelser
17.1 Ordregiver er forpligtet til at sørge for, at det gods, der transporteres, er egnet og behørigt emballeret og sikret til den aftalte transport. Herunder skal Ordregiver sikre, at gods bestående af maskiner og materiel er transportsikret, klargjort til transport samt aftappet for skæreolie, hydraulikolie og kølevand eller plomberet, så der ikke sker lækage/spild under transporten. Løse dele skal endvidere af Or-dregiver være fastgjort forud for JKMs overtagelse af godset.
17.2 Ordregiver er forpligtet til at give JKM fuldstændige oplysninger om det gods, der skal transporteres, at oplyse JKM om alle for transportopgavens løsning relevante forhold samt til at udlevere alle de for transportopgavens løsning nødvendige tekniske informationer og dokumenter så betids, at JKM har mulighed for at skaffe de fornødne tilladelser forud for transportopgavens udførelse.
AFSNIT 3 – Tillægsvilkår for kranarbejde, løft og baksning.
18. Kranarbejde, løft og baksning
18.1 I tillæg til de ovenstående Generelle bestemmelser i Afsnit 1, gælder for aftaler om kranarbejde, løft og baksning betingelserne i dette Afsnit 3.
19. Ordregivers forpligtelser
19.1 Ordregiver er ansvarlig for rettidige anmeldelser til – samt fremskaffelse af – relevante tilladelser fra offentlige myndigheder for så vidt angår kranarbejde, løft og baksning, som skal udføres af JKM eller ved brug af JKMs materiel på arbejdspladsen. Opnås de nævnte nødvendige tilladelser ikke, eller bortfalder de under opgavens udførelse, uden at dette skyldes fejl eller forsømmelser fra JKMs side, udgør det en væsentlig misligholdelse af aftalen, der berettiger JKM til at hæve aftalen og kræve erstatning. Ordrgiver skal uden ugrundet ophold give JKM skriftlig meddelelse om nødvendige tilladelsers sta-tus.
19.2 Ordregiver er forpligtet til at sørge for, at det gods, der håndteres, er egnet og behørigt emballeret og sikret til den aftalte håndtering.
19.3 Ordregiver er forpligtet til at give JKM fuldstændige oplysninger om det gods, der skal håndteres, at oplyse JKM om alle for opgavens løsning relevante forhold samt til at udlevere alle de for opgavens løsning nødvendige tekniske informationer og dokumenter så be-tids, at JKM har mulighed for at skaffe de fornødne tilladelser forud for opgavens udførelse.
19.4 Ordregiver er forpligtet til at sikre, at JKMs materiel lovligt kan fremføres på arbejdspladsen ad bæredygtige adgangsveje og opstilles på bæredygtig grund og at gulvbelægningen på arbejdspladsen er egnet til det bestilte arbejde. Ordregiver er ansvarlig for, at alle ydelser såsom afspærringer, kørevej/pladser m.m. på arbejdspladsen er konstrueret og opstillet i lovlig og forsvarlig stand.
19.5 Ved kranarbejde, løft og baksning må der påregnes påvirkning af overfladebelægningen/underlaget på arbejdspladen, hvor JKMs materiel benyttes, selv hvis JKM måtte have lagt underlagsplader/puder ud. JKM er ikke ansvarlig for trykmærker, rustmærker eller andre mærker på overfladebelægningen/underlaget, ligesom JKM ikke er ansvarlig, hvis overfladebelægningen/underlaget måtte synke, som følge af sædvanlig benyttelse af JKMs materiel. Hvis tredjemand retter krav mod JKM på grund af påvirkning af overfladebelægningen/underlaget, som følge af sædvanlig benyttelse af JKMs materiel, er Ordregiver forpligtet til at skadesløsholde JKM for sådanne krav, tab og omkostninger, inklusive rimelige advokatomkostninger.
19.6 Ordregiver er ansvarlig over for JKM og tredjemand for skader på ting, personer og materiel, som følger af forkerte anvisninger om; løft, holdbarhed af udleveret løftegrej, vægtangivelser eller manglende eller urigtige oplysninger om overfladebelægningens/underlagets bæreevne, utilstrækkelige eller manglende løfteøjer, forkerte eller mangelfulde beskrivelser af forholdene på arbejdspladsen og/eller de forhold i øvrigt, hvorunder JKMs materiel skal anvendes. Herunder er Ordregiver ansvarlig for beskadigelse af arbejdspladsens tilkørselsveje, overfladebelægninger, underjordiske anlæg, installationer m.v., med mindre Ordregiver har anvist ad-gangs- og opstillingsmuligheder til og på arbejdspladsen, der ikke ville medføre sådan beskadigelse.
19.7 Ordregiver må ikke direkte eller indirekte medvirke til, at det benyttede materiel udnyttes ud over dets foreskrevne ydeevne og anvendelse, ligesom Ordregiver, hvor denne eller dennes ansatte deltager i udførelsen af dele af arbejdsopgaverne, er ansvarlig for, at disse udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love og regler, herunder arbejdsmiljølovgivningen.
19.8 Ordregiver er forpligtet til at sørge for velfærdsforanstaltninger til fordel for JKMs mandskab på arbejdspladsen i henhold til de til en-hver tid gældende love og regler, herunder arbejdsmiljølovgivnin-gen.
19.9 Ordregiver har pligt til at skadesløsholde JKM for alle tab, skader og omkostninger, inklusive rimelige advokatomkostninger, i anledning af Ordregivers misligholdelse af sine forpligtelser i medfør af dette punkt 19.
AFSNIT 4 – Tillægsvilkår for oplagring
20. Oplagring
20.1 I tillæg til det ovenstående Afsnit 1 – Generelle bestemmelser, gælder for JKMs oplagring af gods dette Afsnit 4 i Betingelserne.
20.2 JKM er berettiget til at oplagre Ordregivers gods udendørs, med mindre andet skriftligt aftales. Det påhviler Ordregiver at sørge for, at godset er emballeret og sikret, således at dette kan oplagres uden-dørs.
20.3 For bortkomst, forringelse eller beskadigelse af godset, er JKM ansvarlig for fejl eller forsømmelser med de begrænsninger, der er anført i disse Betingelser.
20.4 JKM skal kontrollere og kvittere for modtagne hele kolli, men uden ansvar for indhold og ikke-synlige skader. På Ordregiverens foranled-ning skal JKM foretage en totaloptælling af det oplagrede gods.
20.5 I det omfang hele kolli brydes efter modtagelsen, skal JKM omgåen-de give Ordregiver meddelelse om brud eller skade, som JKM har konstateret eller burde have konstateret.
20.6 JKM skal sørge for nødvendig udleveringskontrol af gods.
20.7 Hvis Ordregiver ikke har givet særlige instruktioner vedrørende oplagringen af godset, har JKM frit valg mellem forskellige oplagringsmåder, dog således, at JKM skal udvise tilbørlig omhu.
20.8 Hvis oplagret gods på grund af dets beskaffenhed findes at kunne skade ejendom eller personer, er Ordregiver forpligtet til straks at fjerne godset.
20.9 Ordregiver skal senest ved indlevering til oplagring meddele JKM til hvilken adresse, meddelelser vedrørende godset skal sendes, og hvor instruktioner fås, og straks underrette JKM om eventuelle for-andringer heri.
AFSNIT 5 – Tillægsvilkår for udlejning af materiel og/eller arbejdskraft
21. Udlejning af materiel og/eller arbejdskraft
21.1 I tillæg til det ovenstående Afsnit 1 – Generelle bestemmelser, gælder for JKMs udlejning af materiel og/eller arbejdskraft dette Afsnit 5 i Betingelserne.
21.2 Oplyste lejepriser er eksklusive forbrug af brændstof i lejeperioden.
22. Lejeperioden
22.1 Der betales leje fra det tidspunkt, hvor det lejede materiel og/eller den lejede arbejdskraft stilles til Ordergivers disposition på den aftalte adresse, og indtil Ordregiver giver skriftlig meddelelse til JKM om, at det lejede materiel og/eller den lejede arbejdskraft er stillet til JKMs disposition for afhentning. Der beregnes leje for hele perioden, uanset om det lejede materiel og/eller den lejede arbejdskraft benyttes eller ej.
23. Ordregivers forpligtelser
23.1 Ordregivers anvendelse af det lejede materiel skal ske under hensyntagen til oplysninger om last-, løft- og ydeevne samt under hensyntagen til alle gældende sikkerhedsforskrifter.
23.2 Ordregiver er ansvarlig for arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Ordregiver har den fulde instruktionsbeføjelse og tilsynsforpligtelse over materiellet og den lejede arbejdskraft.
23.3 Det lejede materiel og den lejede arbejdskraft må af Ordregiver kun anvendes på den aftalte adresse, og må ikke uden JKMs skriftlige samtykke fjernes fra denne adresse. JKM har til enhver tid ret til at inspicere det udlejede materiel.
23.4 Ordregiver må ikke fremleje eller udlåne det lejede materiel eller den lejede arbejdskraft til tredjemand.
23.5 Udsættes det lejede materiel for tyveri, hærværk, brand eller andet, skal Ordregiver anmelde forholdet til politiet, ligesom Ordregiver i disse tilfælde og ved en hver anden skade straks og senest indenfor 24 timer fra skaden opdages eller burde have været opdaget skal meddele Ordregiver skriftligt om forholdet.
23.6 Transport og flytning af det lejede materiel fra den aftalte adresse må kun udføres af JKM.
24. JKMs udlejning af arbejdskraft
24.1 JKM erklærer, at JKMs eksisterende ansættelsesaftale med arbejdskraften, der udlejes til Ordregiver, ikke er indgået med det formål, at arbejdskraften skal udsendes til en eller flere virksomheder for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under disses tilsyn og ledelse, og at vikarloven således ikke finder anvendelse.
24.2 JKM tegner sædvanlig arbejdsskadeforsikring for arbejdskraften, der udlejes, men Ordregiver skal sørge for behørig tillægsforsikring af den lejede arbejdskraft, hvis det er påkrævet.
25. Risiko og ansvar for det lejede materiel og lejet arbejdskraft samt forsikring
25.1 Ordregiver er ansvarlig for og hæfter for alle skader, som opstår på det lejede materiel i lejeperioden.
25.2 Ordregiver er ansvarlig for og hæfter for alle skader, som forvoldes af det lejede materiel og af den lejede arbejdskraft i lejeperioden, herunder for skader på Ordregivers og tredjemands ting, person eller ejendom. JKM anbefaler derfor, at Ordregiver kontakter sit nuværende forsikringsselskab for at sikre, at Ordregivers erhvervsansvar er forsikret. Ordregiver er forpligtet til at holde JKM skadesløs for ethvert krav mod JKM i anledning af Ordregivers brug af det lejede materiel/arbejdskraft.
25.3 JKM sørger for at alt materiel er kaskoforsikret i lejeperioden. Ordre-giver er forpligtet til at betale et risikotillæg til JKM på 6% af bruttolejeprisen, som specificeres særskilt på JKMs faktura. Forsikringen dækker skader på det forsikrede materiel ved pludselige og uforudsete hændelser, jf. nedenstående vilkår. Yderligere omfatter forsikringsdækningen den lovpligtige motoransvarsforsikring, jf. færdselsloven.
25.4 Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at alle former for begivenheder/skader meddeles skriftligt til JKM straks efter opdagelse med angivelse af skadesårsag/sted/dato mm. Undladelse af at give meddelelse og/eller de nødvendige oplysninger udløser erstatningskrav mod Ordregiver for det fulde tab. I tilfælde af brand, tyveri, hærværksskader og lign., skal dette straks og indenfor 24 timer efter opdagelse anmeldes af Ordregiver til politiet for at være dækket af forsikringen. Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at kvittering for anmeldelse til politiet bliver afleveret til JKM.
25.5 Ved tyveri og totalskade opgøres tabet svarende til nyværdi, når materiellet er mellem 0-5 år gammelt. Er materiellet mere end 5 år gammelt opgøres tabet efter materiellets dagsværdi.
25.6 Odregiver hæfter med en selvrisiko for alle typer dækningsberettigede skader på JKMs materiel efter nedenstående tabel, beregnet ud fra værdien af det samlede konstaterede tab pr. genstand. Be-mærk at flere forsikringsbegivenheder på samme materiel vil udløse flere selvrisici. Nedenstående selvrisici reguleres årligt:
• Selvrisiko ved motoransvar (skade på tredje part): Kr. 10.000, – pr. begivenhed.
• Selvrisiko i forbindelse med kaskoskade på materiel: selvrisiko opgøres pr. skade i henhold til nedenstående:
o For skader op til kr. 10.000 betales kr. 5.000.
o For skader mellem kr. 10.000 – 50.000 betales altid kr. 10.000 i selvrisiko.
o For skader over kr. 50.000 betales en selvrisiko på 25% af skaden, dog max kr. 50.000.
25.7 Tab eller beskadigelse af de forsikrede genstande, som skyldes for-sætlig handling, grov uagtsomhed eller anden misligholdelse fra Or-dregivers side er IKKE forsikringsdækket, og skal derfor dækkes fuldt ud af Ordregiver.
25.8 Følgende er ej heller dækket af forsikringen:
• Skader som sker over tid og/eller som skyldes, at materiellet overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion, herunder kørsel i alle former for vand og saltholdige miljøer;
• Skader på materiel benyttet på pramme, skibe eller andre fartøjer;
• Driftstab, tidstab, avancetab, eller andre indirekte tab;
• Skader på Ordregivers eller tredjemands ting, person, ejen-dom;
• Ordregivers transport af det lejede materiel, når Ordregiver selv forestår denne;
• Bortkommet materiel;
• Hærværksskader der udelukkende rammer ruder/glas;
• Graffitihærværk; og
• Punkteringer og skader, der alene rammer hjul, dæk og bæl-ter.
25.9 Omfatter forsikringen ikke skaden på det lejede materiel, er Ordregiver forpligtet til at betale fuld erstatning til JKM. Kan der ikke foretages en sikkerhedsmæssig acceptabel reparation af materiellet, forbliver ejendomsretten til dette hos JKM, og erstatningskravet reduceres med skrotværdien for det beskadigede materiel.
.
25.10 Efter endt lejeperiode gennemgår JKM materiellet for skader. Bliver der i den forbindelse konstateret skader, underretter JKM Ordregiver herom hurtigst muligt, så Ordregiver kan besigtige skaden, før en reparation påbegyndes.
Gældende fra den 1. april 2025