Kundeopgaver udført af Johannesen Kran & Maskintransport

Herunder kan du se en række udvalgte kundeopgaver, som vi tidligere har løst for vores kunder. På vores sociale medier kan du se mange flere eksempler.  

Specialopgave hos Arla i Esbjerg

Johannesen Kran & Maskintransport løfter alle opgaver – store som små. Her er vores afdeling i Esbjerg ude på en lille specialopgave hos Arla, hvor vi med vores effektive og kraftfulde Effer-kran, har opsat en stål og aluminiums KITO-kran, der kan løfte op til 1.500 kilo.

Arbejdsplatforme på Christianshavn

Strandgade 7, der markerer indgangen til Christianshavn, når man kommer fra det centrale København, gennemgår for tiden en omfattende renovering. Adressen, der tidligere har huset kontorejendomme med udsigt ud over Københavns centrum, bliver nu omdannet til et femstjernet hotel fordelt på 33.000 kvadratmeter.

Johannesen Kran & Maskintransport stod i den forbindelse for hejs af arbejdsplatforme ved hjælp af vores 130 tonner mobilkran.

Altanprojekt i Valby

Til et større altanprojekt i Valby i København var Johannesen Kran & Maskintransport til stede med vores spieringskran med op til 60 meters udlæg. Vores fleksible og kompakte spieringskran med massiv styrke fik sikkert og trygt løftet arbejdsplatform og andet byggemateriale ind i lejlighedskompleksets gård.

Herudover stod Johannesen Kran & Maskintransport også for afspærring og udlægning af køreplader i forbindelse med opgaven.

Statue på Dantes Plads

Johannesen Kran & Maskintransport assisterede inspektionen af statuen på Dantes Plads tæt på Tivoli og Glyptoteket. Én af vores i alt 60 kranbiler stod for ophejsning af inspektionspersonale, som kunne konstatere, at statuen stod, som den skulle.

Statuen og mindesmærket på Dantes Plads blev indviet tilbage i 1924 og kan dermed fejre 100 års jubilæum om få år.

Juletræ til torvet i Esbjerg

Johannesen Kran & Maskintransport var glade for at kunne bidrage til julestemningen i Esbjerg by og til de handlende på torvet. Til opgaven, hvor vi både stod for afhentning og opstilling af et 15 meter højt juletræ, brugte vi to af vores af vores kranbiler.

Vi håber, at alle i Esbjerg og besøgende på torvet havde en dejlig jul.

Nedtagning af Carlsberg-skilte

I forbindelse med nedrivningen af Carlsbergs ikoniske hovedkontor, der med sine 88 meter i højden til og med 2020 var Danmarks 6. højeste etageejendom, var Johannessen Kran & Maskintransport involveret i nedtagningen af de to historiske Carlsberg-skilte, der sad monteret på bygningens top.

Johannesen Kran & Maskintransport stod for selve nedtagningen af skiltene, som sad monteret i cirka 80 meters højde og vejede tre tons. Den efterfølgende særtransport stod Johannesen Kran & Maskintransport ligeledes for.  

Renovering af Græshoppebroen

I sensommeren 2020 påbegyndtes renoveringen af den over 80 år gamle Græshoppebro, som forbinder Enø og Karrebæksminde i det sydsjællandske.

I forbindelse med renoveringen, hvor bolte og brodæk skulle udskiftes og betonen isoleres, hjalp Johannesen Kran & Maskintransport med flere løfteopgaver, der gjorde det muligt at gennemføre renoveringsarbejde på broens øverste punkter. 

LANDSDÆKKENDE KRANSERVICE - DØGNET RUNDT!

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk